Varmepumpesystem med buffertank og elvandvarmer
Scantherm Skagen varmepumpesystem er en komplet løsning, der leverer både varme og varmt vand på en energieffektiv måde. Systemet består af en 8 kW luft-til-vand varmepumpe, en 160 liters buffertank samt en 11-15 kW gennemstrømningsvandvarmer. Det er konstrueret til at holde hjemmet varmt og give stabilt varmt vand – selv når temperaturen falder helt ned til -25 °C.
Løsningen er velegnet til boliger med flere tappesteder eller til dig, der ønsker en kompakt installation, som stadig leverer høj ydeevne. Varmepumpen er udviklet til at modstå det nordiske klima og leveres med WiFi-styring, så du nemt kan regulere varmen via din smartphone eller det medfølgende kontrolpanel.
Fordele:
- Dækker op til 150 m² – forudsat god isolering
- Kan bruges til både radiatorer og gulvvarme – fleksibel løsning
- 8 kW inverter-varmepumpe – energieffektiv og driftssikker
- 160 liters buffertank – reducerer stop/start og forlænger pumpens levetid
- 11-15 kW gennemstrømningsvandvarmer – leverer varmt vand øjeblikkeligt
- WiFi-styring – nem betjening direkte fra mobilen
- Klar til kolde vintre – udviklet til danske forhold
Pakken indeholder:
- 8 kW Scantherm Skagen luft-til-vand varmepumpe
- 160 liters buffertank med 50 mm PUR-isolering
- 11-15 kW gennemstrømningsvandvarmer
- SWEP varmeveksler
- Bypass-ventil
Buffertank – stabil drift og længere levetid
Buffertanken på 160 liter gør det muligt for varmepumpen at køre i længere intervaller uden hyppige start-stop. Det skåner kompressoren, fordeler varmen mere jævnt og øger systemets effektivitet. Den er isoleret med 50 mm PUR-skum, som holder varmen inde og minimerer energispild.
Varmt vand på et øjeblik – uden standby-forbrug
Gennemstrømningsvandvarmeren giver varmt vand med det samme, når du åbner hanen, uden at bruge strøm i venteposition. Den fylder minimalt, er A-mærket for energieffektivitet og reducerer samtidig risikoen for legionella.
Scantherm Skagen varmepumpesystem er et pålideligt og energivenligt valg til dig, der ønsker en moderne løsning, som leverer både stabil opvarmning og konstant varmt vand året rundt.










