Få din Light By Juul belysning til at spille lige efter dit hoved og hverdag
Kan du godt lide, når tingene bare spiller - gerne før du får brug for det? Så kan du med fordel vælge at installere denne Philips Hue kompatible zigbee-boks til din Light by Juul belysning! Med denne får du nemlig følgende muligheder, der får hverdagen til at spille dét mere:
- Kontroller al din Light By Juul belysning fra blot ét sted
- Få adgang til at kunne justere lysstyrken på dine lys
- Planlæg dit lys' tænd- og slukketider til at lyse efter dine rutiner
- Opnå mere tryghed med fjernstyring af dit udendørs lys
Sådan fungerer lysstyring med en zigbee-boks
Zigbee-boksen fungerer som en styreenhed til Philips Hue, som er et intelligent lysstyringssystem, hvor du kan styre dit lys på alle mulige smarte måder. Men dit lys er ikke automatisk tilkoblet til at kunne styres med Philips Hue, og det er så her, at zigbee-boksen kommer ind i billedet. Efter installation af zigbee-boksen bliver det nemlig også muligt for dig at få den smarte Philips Hue lysstyring, så du kan få glæde af alle Philips Hue-funktionerne til dine Light By Juul lys.
For mere konkret viden om hvordan montering af boks, tilslutning af den og hvordan tilkobling til Philips Hue appen fungerer, hjælper vi dig godt på vej i afsnittet om 'montering' samt i den tilhørende video fra Light By Juul. Her kan du nemlig både høre om og se en demonstration af, hvordan du skal bære dig ad - så kommer du bedst muligt igang.
Få adgang til dit udendørs lys fra ét sted
Efter opsætning af zigbee-boksen til dine Light By Juul lys, kan du nå få adgang til alle dine lys fra blot ét sted direkte på din telefon. Det foregår gennem Philips Hue-appen, hvori du får adgang til en masse smarte funktioner for dit lys og kan styre det også selvom du ikke engang er hjemme!
Lav eksempelvis smarte kommandoer i appen såsom "tænd træerne", "tænd terassen" eller "tænd haven". Her monterer du en zigbee-boks som du så tilknytter til alle dine træer, og i appen kan du så selv vælge hvilken tid lyset på træerne skal tænde og slukke og med hvilken lysstyrke skal de være på.
Det samme kan du gøre med huset. Monter en zigbee-boks som du tilknytter til huset og indstil herefter i Phillips Hue-appen at lyset skal tænde kl. 16 til kl. 19 på 10% og igen en ny indstilling i appen hvor du indstiller lyset til at være på 80% fra kl. 19 til kl. 23. Er det vinter kan du indstille lyset til også at tænde tidligt om morgenen fra kl. 6-8, og så tænder det sig selv igen fra kl. 16 præcis ligesom du før havde instillet det til.
Dæmp lyset efter din placering med bevægelsessensor
Ønsker du at få en helt særlig velkomst hver gang du kører hjem og op mod indkørslen? Med opsætning af din Light By Juul belysning til Philips Hue får du adgang til mange smarte måder at styre dit lys på, og en af de som vil kunne give dig en ekstra hjemlig følelse er helt bestemt den udendørs bevægelsessensor!
Ved en investering i bevægelsessensoren fra Phillips hue kan du styre lyset til at tænde når du nærmer dig huset og til at igen efter eksempelvis 5 minutter at gå ned i lysstyrke- og mere til. På den måde kan du få hele din udendørs belysning til nærmest at bevæge sig efter dig.
Montering
Hvis du ikke har tidligere erfaring med montering af zigbee-bokse og tilkobling til Philips hue, så vil vi anbefale dig at se den tilføjede video. Her forklarer og demonstrerer Light By Juul nemlig selv, hvordan du skal bære dig ad, så du kan komme bedst muligt igang med denne super smarte styring af dine lys!
I videoen hører du om, samt får en demonstration af, monteringen af deres zigbee-boks til Light By Juuls lyssystemer:
- Montering af kabler til Zigbee-bokse
- Tilslutning af strøm fra omformer til lampe
- Den endelige installation af Zigbee-boks til Philips hue appen med Bridge
Light By Juul produkter og tilbehør er plug and play og 12 volt. Det er ikke et krav at anvende teknisk fagmand til at montere produkterne og de forskellige styringsenheder, heriblandt zigbee-boksen.
OBS: Selvom boksen kan bruges til at styre din udendørs belysning, er boksen i sig selv ikke vandtæt. Hvis du ønsker at placere den udendørs, skal den derfor monteres i en vandtæt beholder.