Dykkerpistol med 18 Ga sømdiameter på 1,4 mm. Søm-/dykkerlængde 15 - 54 mm. Den har en mekanisk drift frem for gas, hvilket giver lavere driftsomkostninger og en mere konstant ydelse ved koldere temperaturer. Dykkerpistolen har enkeltskudsfunktion til præcis placering af dykkere og en flerskudsfunktion til høj produktivitet med op til 4 dykkere pr. sekund.
Den har en simpel dybdejustering ved blot at dreje justeringsskiven med tommelfingeren. Dykkerpistolen har en værktøjsfri udløser, som anvendes, når man skal lave en udbedring af fastsiddende dykkere. Ligeledes har den en fingerkontakt og kontaktlås i spidsen, der forhindrer utilsigtet affyring af dykkere. Dykkerpistolen har den seneste generation 18 V XR Li-Ion kulløs motor samt den nyeste teknologi inden for dykkerpistoler med patenteret svinghjul.
Den har et kompakt, let og ergonomisk design, der gør maskinen brugervenlig og samtidig hårdfør til brug på byggepladsen. Den er speciel anvendelig til fastgørelse af diverse trælister, som kræver solid fastgørelse, og hvor fastgørelsen på listerne skal være så lidt synlig som mulig.
Leveres i TSTAK-kuffert. Uden batteri og lader.
OBS! Vi har modtaget informationer om dette produkt direkte fra vores leverandør, og derfor kan der være informationer, specifikationer eller priser, der ikke fremgår eller er misvisende. Hvis du har spørgsmål til produktet, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Har du spørgsmål til dette produkt?

