LED spots er fremtidens lys
Er du kvalitetsbevidst og finder de helt rigtige produkter, kan du i dag stort set ikke se forskel på en halogenpære og en LED pære, når først de er monteret og tændt.Ja, det har i nogle år efterhånden været tvivlsomt om, hvorvidt LED spots kunne leve op til vores krav og forventninger, og i starten haltede de da også lidt med det kolde blå lys, de daværende produkter gav. Men som årene er gået og udvikligen af nye typer LED pærer er blevet endnu bedre, må vi nok erkende, at afløseren til halogenpæren er fundet.
Lysfarverne, lysstyrken og farvegengivelsen er bare nogle af de ting, pærene i dag har tilfælles, men det er jo slet ikke derfor, at halogenpæren udgår til fordel for LED pæren.
Årsagen er, at du kan spare helt op til 90% på elregningen ved at skifte alle dine halogenpærer ud med LED pærer, og samtidig er levetiden op til 20-50 gange længere. En simpelt udregning på hvor mange spots du har, og hvor mange timer de lyser om dagen, kan fortælle dig hvad du på årsbasis kan spare i strøm. Vi har gjort det lidt nemmere for dig og udviklet en nem og simpel LED beregner.
Hvad er forskellen på halogenspots og LED spots?
Forskellen på en halogenspot og en LED Spot er ikke særlig stor, faktisk er det i mange tilfælde præcis samme indbygningsspot der bliver brugt med GU10 fatning. Den eneste forskel er lyskilden der sidder i spotten. I en halogenspot er der monteret en en halogenpære, og i LED spotten er der monteret en LED pære.
Du skal være opmærksom på installationen af en LED Spot
Hvis du har hørt at en LED pære ikke bliver varm, og at den må sidde monteret hvor som helst, uden at der sker noget, skal du lige læse med her. Det er helt rigtigt, at en LED pære ikke bliver nær så varm som en halogenpære, men du skal stadigvæk overholde stærkstrømsreglementet, når det drejer sig om at indbygge en spot i lofter eller lignende.
Du skal være opmærksom på, om den LED spot du installerer er godkendt til at sidde direkte i isolering eller andet brændbart materiale. Hvis ikke, skal du huske at montere en godkendt safebox hen over hver enkelt LED spot, og den ledningen du sløjfer imellem spotsne skal være varmebestandigt halogenledning som regel minimum 90°.
