Belysning & Lamper

Gratis fragt
Dag til dag levering

Her finder du lamper, spots, armaturer, projektører m.m. til ethvert behov, både inde og ude.
Hvis du har brug for hjælp så sig til - vi er her for det samme.

Lamper og spots til ethvert formål find dem her. På Greenline.dk sendes alle ordrer fragtfrit og fra dag-til-dag. I over 30 år har vi forhandlet lamper og belysning - og alt det andet. Hvis du har brug for hjælp sidder vi klar i kundeservice, på telefon, på chat og på mailen, men du kan også fange os på Facebook. Sig bare til.

Lamper er en smagssag, vores udvalg afspejler de fleste af vores kunders ønsker og behov. Hvis du leder efter noget som ikke er på hjemmesiden, så kan vi lede for dig. Lad os høre om det.

Hvordan skaber jeg en god indendørsbelysning? 
Tænk lidt på solen... Vores øjne er vant til at solen fordeler lyset jævnt over det hele.
Forsøg derfor at skabe lys fra flere retninger, så det fordeles jævnt både oppe og nede. Spots i loftet giver en rigtig god grundbelysning, men glem ikke at supplere med blød belysning fra bordlamper, pendler, standerlamper osv. På den måde indretter du dit hjem så du kan variere og fordele belysningen til både hygge, støvsugning og læsning m.m.

Hvordan skaber jeg en god udendørsbelysning?
Det der kendetegner udendørsbelysning er, at der først er brug for den i mørke. Men hvad har du brug for?
Skal du arbejde i lyset eller skal lyset primært skabe tryghed og/eller hygge i haven eller ved huset?

Projektører giver rigtig meget lys til arbejdet. Supplerer du med en bevælgelsesføler opstår der en effektiv chokeffekt for indbrudstyven. Omvendt er der ikke særlig meget hygge over dem og lyset kan blænde når det tænder.

Til hyggebelysningen i haven og omkring huset kan du med fordel vælge lamper og spots. En god idé er at holde lidt igen med de kraftige lyskilder. Hvis du ønsker den hyggelige aftenstemning bør du vælge lidt svagere lyskilder og gerne med et gyldent skær. Så blænder det ikke og der er rigeligt lyst til at orientere dig når du f.eks. skal fra bilen til hoveddøren.
Til mange nyere huse ønskes der måske en lidt mere hvid belysning. Med LED pærer kan du selv vælge den lysfarve du ønsker. Lyskilder med gyldent lys er under 3000 Kelvin (jo lavere mere mere gyldent), hvidt lys opnår du ved at vælge 4000 Kelvin - men går du højere op i kelvin vil lyset bliver blåligt (også kaldet dagslys).
Dagslys vil af mange opleves lidt kunstigt midt i mørket. Tænk over det og spørg os bare hvis du er i tvivl.

Husk på at du altid kan supplere med mere lys fra en projektør eller lignende, når opgaven kræver det.