Varmepumper
Find din næste varmepumpe hos os – Vi fører både Panasonic varmepumpe og Mitsubishi varmepumpe samt alt i tilbehør som varmepumpe skjuler og udstyr til montering af varmepumpe. Få overblik over mulighederne og vælg den løsning, der passer til dit hjem og dine behov.
3 fordele ved at installere varmepumpe
Økonomiske besparelser
Varmepumper er energieffektive, og du vil derfor opleve ganske store besparelser, hvis du f.eks. skifter fra almindelig elvarme eller gas til opvarmning ved hjælp af varmepumpe.
Energivenlig opvarmning
Varmepumper giver dig en meget energivenlig opvarmning, idet den trækker på den vedvarende energi, der er i luften omkring os. Du kan altså varme boligen op med god samvittighed.
Enkel drift og vedligehold
Varmepumper udmærker sig ved at være nemme at passe og vedligeholde. Du bør få din varmepumpe igennem et serviceeftersyn en gang om året, men ellers passer maskineriet stort set sig selv.
Ofte stillede spørgsmål om varmepumper
-
1
Hvor stor skal min varmepumpe være?
Hvor stor din varmepumpe skal være kommer selvsagt meget an på, hvor stort et område den skal opvarme; hvor godt isoleret din bolig er i forvejen og den type af faktorer. Et godt sted at kigge er på varmepumpens SCOP-værdi, der viser, hvor effektiv en varmepumpe er til at levere varme set over et helt år – jo højere SCOP-værdi, jo større effektivitet generelt. For en luft til luft-varmepumpe findes også en tommelfingerregel, der siger at en model på 6 kW typisk kan opvarme op til 140-150 m2.
-
2
Hvordan virker en varmepumpe?
Grundprincippet bag varmepumper går ud på, at de trækker energi ud af luften (eller jorden) udenfor og overfører den til dit varmesystem indenfor. Du kan sagtens bruge din varmepumpe om vinteren også, da der altid vil være energi i luften. En ventilator – den såkaldte udedel – suger varmeenergien ud af luften, og varmepumpen leder den ind i huset, hvor den bidrager til husets opvarmning via enten en ventilerende indedel eller et vandbåret varmesystem.
-
3
Hvad er forskellen på luft til luft og luft til vand varmepumpe?
En luft til luft varmepumpe opvarmer eller køler luften i boligen og er velegnet til rumopvarmning uden brugsvand. En luft til vand varmepumpe overfører varme til et vandbårent system, som gulvvarme eller radiatorer, og kan også opvarme brugsvand. Valget afhænger af boligtype og varmebehov.
-
4
Hvad betyder SCOP for en varmepumpe?
SCOP står for Seasonal Coefficient of Performance og angiver varmepumpens gennemsnitlige effektivitet over et år. En høj SCOP-værdi betyder, at varmepumpen producerer mere varme pr. kWh el, hvilket giver lavere driftsomkostninger. SCOP varierer efter type og installation.
-
5
Kan en varmepumpe bruges i kolde vintre?
Ja, moderne varmepumper er designet til at fungere effektivt i det danske klima og kan levere varme selv ved lave udetemperaturer, ofte ned til -20 til -25 grader. Det er vigtigt at vælge en model, der er testet og dimensioneret til nordiske forhold.
-
6
Hvilket tilbehør er relevant til en varmepumpe?
Relevant tilbehør omfatter varmepumpeskjulere, vibrationsdæmpere, vægkonsoller, kobberrør, Wi-Fi-moduler og kondensvandsslanger. Tilbehør kan forbedre installation, reducere støj, beskytte udedelen og give mulighed for smart styring af varmepumpen.









































