Butiksmedarbejder

Brænder du for kundeservice og for at skabe en god kundeoplevelse?  Er du initiativrig og god til at arbejde selvstændigt?  Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed, som i over 30 år har stået for en nem, hurtig og sikker handel?  Trives du i en dagligdag, som er præget af faglighed, fællesskab og masser af spændende udfordringer?  Vi søger en sælger til vores butik i Maribo med tiltrædelse snarest muligt.  

Greenline.dk er Danmarks største og ældste online forhandler af el-artikler. Virksomheden, som i dag indgår i Brødrene AO Johansen A/S, har sine rødder fast forankret på Lolland, og har siden virksomhedens spæde start været præget af, at kunderne altid kan forvente en nærværende ekspedition og en engageret kundeservice med lyst til at hjælpe alle kunder  – det gælder både vores online kunder og vores kunder i butikken.

Som sælger hos Greenline.dk kan du være sikker på at opleve en dynamisk og travl hverdag, hvor ingen dage er ens. Dit primære fokus er salg af el-artikler, men du sælger ikke kun varer, du yder også en kundeservice i ”verdensklasse”. Du bliver en del af et ungt ihærdigt sælgerteam, hvor alle tager ansvar for at skabe en god og uformel stemning. 

Vi sørger for en grundig oplæring, men det er et krav, at du har interesse for elektronik og en vis form for teknisk snilde – og ikke mindst at du har lyst til at lære. Det har også interesse, hvis du har kendskab til VVS.

Arbejdsopgaver: • Ekspedition og rådgivning af Greenlines kunder (både erhverv- og privatkunder). • Yde en kundeservice i ”verdensklasse”. • Trimme og vedligeholde butikken samt gøre den salgsfremmende og indbydende. • Pluk og assistance på lageret, som ligger i tilknytning til butikken.

Vi forventer: Hos Greenline.dk vægtes personlighed, motivation og holdninger højt ved udvælgelsen af vores medarbejdere. Vi forventer derfor, at du: • Er proaktiv, ser løsninger og muligheder frem for begrænsninger, • Er positiv, udadvendt, imødekommende og veltalende, • Er nysgerrig som person – og har lyst til at vide meget om el-artikler, • Har et godt købmandsskab og virker tillidsvækkende, • Har salgserfaring fra butik – gerne fra relevant erfaring fra branchen, • Kan li’ at smøge ærmerne op og få tingene gjort, • Har bopæl i området.

Vi kan tilbyde: • Personlig og faglig udvikling, • En uformel og familiær omgangstone, • At blive en del af en virksomhed i vækst og med høje ambitioner, • Dedikerede og professionelle kollegaer, • Løn efter kvalifikationer.

Hos os er der masser af udfordringer, og du vil blive mødt med mange anderledes og spændende opgaver. Til gengæld lover vi, at du bliver taget imod af Danmarks bedste kunder. 

Er du interesseret?: Kan du se dig selv som vores nye sælger?  Send din ansøgning og dit CV til Jesper Vilhelmsen på mic@greenline.dk

Ansøgningsfrist: 13. november 2018 kl 12.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Vilhelmsen på 70 22 20 26

Forventet startdato: snarest muligt.