Blinker din dæmpbare LED pære?
En LED-pære kan blinke af flere årsager. Det kan skyldes, at din lysdæmper ikke er beregnet til at virke med en LED-pære, at din lysdæmper sender små mængder strøm til din LED-pære selv, når den er slukket eller at der er en lille smule krybestrøm i dine ledninger. Scroll ned og lad os kigge nærmere på, hvorfor din LED-pære blinker og hvad du kan gøre ved det.Oplever du, at din dæmpbare LED-pære blinker? Ikke sjældent skyldes en blinkende LED-pære, at den er tilknyttet en lysdæmper, som den ikke er kompatibel med. Måske har du købt din lysdæmper, før du skiftede til din dæmpbare LED-pære, og så er det ikke sikkert, at de to er kompatible. Du skal være sikker på, at du har en lysdæmper, som er egnet til LED-pærer, ellers kan du risikere, at systemet slet ikke virker. Og hvis det gør, at du oplever gener med støj, brummen – og blink.
Grunde til at din LED-pære blinker
Manglende kompatibilitet – Hvis din lysdæmper ikke er beregnet til at virke med en LED-pære, er de to ikke kompatible, og du kan opleve blink og andre forstyrrelser.Lyskilden står og ”lader op” – Din lysdæmper kan sende små mængder strøm til din LED-pære selv, når den er slukket, hvilket kan få LED-pæren til at blinke.
Krybestrøm i installationen – På samme måde kan der være en lille smule strøm i dine ledninger, der kan få den effektive LED-pære til at give blink fra sig.
For lille eller for stor belastning
Hvis du har sikret dig, at LED-pærer og lysdæmper er kompatible, men alligevel oplever blink og andre forstyrrelser, kan det skyldes, at belastningsgraden i din lysdæmper enten er for høj eller for lav. Lysdæmperen er nemlig sådan indrettet, at den opererer med en minimums- og en maksimumsbelastning, hvilket har at gøre med, hvor mange LED-pærer, du tilkobler, og hvor mange watt, de bruger. Du kan altid justere ved at installere flere eller færre lyskilder eller LED-pærer med et højere eller lavere forbrug end dem, du har hængende.
Små blink af ren effektivitet
Selvom din lysdæmper og dine LED-pærer passer perfekt sammen, og du har ramt belastningsgraden spot on, kan du stadig opleve, at LED-pæren blinker indimellem. Der er givetvis ingen grund til bekymring – det skyldes ren effektivitet. Selv når din lysdæmper er slukket, kan den sende en anelse strøm frem til lyskilden, og din ultraeffektive LED-pære vil stå og ”lade op”, hvorefter den vil forsøge at tænde og dermed give et lille blink fra sig.
Når strømmen kommer krybende
Du skal være sikker på, at du har en lysdæmper, som er egnet til LED-pærer, ellers kan du risikere, at systemet slet ikke virker.
Også uden lysdæmper kan du opleve, at din LED-pære står og blinker med mellemrum – eller udsender et ganske svagt lys, selv når den er slukket. Igen er det til dels LED-pærens effektivitet, der er skyld i miseren. Det kan nemlig være, at du har det, der kaldes krybestrøm i dine elinstallationer. Det betyder slet og ret, at der ”kryber” en lille smule strøm igennem dine ledninger, også når der er slukket på kontakten, og det er denne strøm, som får din LED-pære til at blinke. Bliver det for irriterende i længden, kan en elektriker hjælpe dig. F.eks. ved at installere en såkaldt elektrisk kondensator, der er i stand til at opbevare små mængder elektrisk energi kortere tid ad gangen.
Køb LED-pærer og lysdæmpere hos Greenline.dk
På trods af disse små skønhedsfejl er LED-pæren stadig yderst populær og det med rette, da den er en økonomisk og miljøskånsom løsning. Hos Greenline.dk finder du et bredt udvalg af LED-pærer til alle former for belysning, og i samme fane har vi placeret vores lysdæmpere til LED-pærer, så du er sikker på, at produkterne er kompatible. Bestil derfor trygt både LED-pærer og lysdæmpere hos Greenline.dk allerede i dag. Vi sidder klar med uovertruffen kundeservice, hvis du har spørgsmål, og har måske Danmarks hurtigste levering.
Populære lysdæmpere til LED-pærer