Sådan finder du den rigtige Ledvance LED-spot pakke
Vi har gjort det nemt at finde den rigtige erstatningspakke til dine gamle halogenspots.
Den nemme genvej til at spare strøm på dine indbygningsspots
Har du ældre halogen indbygningsspots siddende i lofterne, får elmåleren sved på panden, hver gang du tænder for dem.
Samtidig kan du ikke bare sætte en LED-pære i spotten i stedet for. Du skal også skifte selve indbygningsspotten eller transformatoren. Det gør det besværligt at få en mere energiøkonomisk løsning.
Derfor har Ledvance lavet en nem og praktisk pakke med en energiøkonomisk Osram Ledvance LED-spotpære og en smart Nordtronic indbygningsspot, som passer til.
Det gør det let at skifte til LED-teknologi, sparer dig op til 90% på strømforbruget, og giver en flot og moderne belysning i loftet.
Osram Ledvance LED-spots giver masser af nye muligheder
Med LED-teknologi bliver det ikke bare meget billigere at tænde dine indbygningsspots.
Du kan også sætte indbygningsspots op på steder, hvor det ikke var muligt før. For fordi LED-spotpæren bruger meget mindre strøm, udvikler den også meget mindre varme. Derfor kan du sætte indbygningsspots op, som sidder direkte i loftsisoleringen, eller helt tæt på andre brandbare materialer.
Så er du i gang med at renovere eller bygge nyt, kan du bruge indbygningsspot mange flere steder.
Samtidig får du mulighed for at vælge mellem enten en hyggelig gylden belysning eller en klar hvid belysning til steder, hvor du skal kunne se klart og tydeligt. F.eks. når du tilbereder maden eller arbejder hjemme.